Mark 3

Sarere siân Yesuŋe luâk siâ heŋgemgoep.

1Yesuŋe Sarereân den opmânŋân âgâm luâk bâtŋe bâleŋe siâ ain tato egep. 2Âgâmbo luâk kotyeŋe Parisaio arekŋe ekmâ magaŋgi goaŋgi akmâ hin dâyi, “Yesu denân katbaengât gain gain akmâ keiŋe ekne. Dâ luâk bâtŋe bâleŋe indâre magaŋdo âlepŋe akto ekmâ âmâ Sarereân âi mendâpgât dâm denân katbaen.” dâyi. 3Dâmbiâ âmâ Yesuŋe luâk bâtŋe bâleŋe are hin dâm magaŋep, “Agatmâ dewunyeŋân kin.” dâmbo agatmâ kindo 4Parisaio are hin makyeŋgiep, “Moseŋe den kulemgoep are gain gain tatâp? Hombaŋ sopŋân âlepŋe akbei dâep me bâleŋe akbei dâep? Me luâk mem heŋgem yeŋguwaen dâep me hilip yeŋguwaen dâep?” dâm makyeŋgimbo denyeŋe nâŋâk kili. 5Kinbiâ hanyeŋe kârikŋe agep aregât biwiŋe umatŋe akto purik gurik akmâ luâk are yekmâ peiyekmâ luâk bâtŋe bâleŋe are hin magaŋep, “Bâtge panmenâ agalâk.” dâmbo pando âlepŋe akmâ agalep. 6Agato Parisaio luâkŋe arim humoyeŋe kotŋe Herote yâkgât tembe lokolupŋe olop mendugum hin magaŋgiyi, “Nen gain gain akmâ Yesu kondenŋe mombiap.” dâyi.

Yesuŋe luâk âmbâle dondâ makyeŋgiep.

7Yesuŋe hoŋ bawalupŋe meyekto Galilaia bâtgum dâtŋângen ariyi. Arimbiâ Galilaia hânângenba luâk dondâ Yesugât den nâŋgâyigât eknerâm togoyi. 8Togom luâk dondâ siâ siâ Yudaia hânângenba akto Yerusalem kepianba akto Idumaia hânângenba akto Yodaŋ tu bikenba akto kepia lâuwâ kotyetŋe Tiro akto Sidoŋ aregenba luâk âmbâle dondâ yâkgâlân togoyi. 9Hârok togom mendugum kinbiâ Yesuŋe emelâk luâk âmbâle dondâ heŋgem yeŋguep aregât luâk âmbâle dondâŋe howaim âlepŋe akberâm togoyi. Togom papalakmâ kombâigât waŋga are membiâ gutmâ enemŋânâk kilâkgât hoŋ bawalupŋe makyeŋgiep. 11Makyeŋgimbo sop ain sinduk baniara arekŋe togo ekmâ hânân gem kârikŋeâk konmâ hin dâyi, “Gâ Anutugât nanŋe.” dâmbiâ 12ainâk kârikŋeâk konmâ den yeŋguep. Den yeŋgum hin makyeŋgiep, “Ya maktâi are lâuwâŋe bo makbei. Patnande sambelewopgât bo makyeŋgiwei.” dâep.

Yesuŋe aposololupŋe meyegep.

13Akto Yesuŋe gimbâŋân âgâwerâm akto luâk âmbâle dondâ olop âgâyi. Akto Yesuŋe hoŋ bawalupŋe bikŋe nunaet dâtâŋe dâm yeŋgonlep. Yeŋgondo enemŋân ba tali. 14Ba tatbiâ âmâ ikiŋe olop manbaigât akto huŋgunyeŋgimbo den patŋe makyeŋgimbiâ nâŋgâwaigât yeŋgonlep. 15Akto sinduk baniara bâleŋe watyeŋgiwerâm manbaigât luâk keiân lâuwâ meyegep. 16Amâ kotyeŋe hin. Simoŋ kotge irakŋe gogonbe dâm Petoro dâm kolep. 17Akto Sebedaio nanlogâtŋe kotyetŋe Yakobo akto Yohane, kârikŋe akmandatgât kotyetŋe Boanerges yetkolep aregât purikŋe amâ himbim kururuŋdâp. 18Anderea, Pilipo, Batolomaio, Mataio, Toma, akto Alipaiogât nanŋe kotŋe Yakobo, Tandio, akto luâk siâ Roma yeŋgât hâkâŋ agi areyeŋgâlân gâtŋe siâ kotŋe Simoŋ 19akto kepia siâ kotŋe Karioto ain gâtŋe siâ aregât kotŋe âmâ Yudasi arekŋe manmâ beirâŋângen Yesu gasa agaŋep.

Yesuŋe Anutugât wâtŋân kinmâ sinduk baniara

bâleŋe watyegep.

20Gimbâŋânba gem Yesu olop emelan âgâmbiâ luâk âmbâle dondâ arekŋe togo turuŋyekbiâ Yesugât hoŋ bawalupŋande hin dâyi, “Luâk âmbâle dondâ irekŋe emet pikbiâ âmâ gain gain sot nemberen?” dâyi. 21Hain dâmbiâ Yesugât ginbailupŋande den are nâŋgâm hin dâyi, “Yesu nâŋgâ nâŋgâŋe gulip akto aregât arim mene.” dâyi. 22Akto Mosegât den kepikmâ makyeŋgimini are Yerusalem kepianba togoyi arekŋe hin dâyi, “Sinduk baniara bâleŋe yeŋgât humoyeŋe kotŋe Besebulu arekŋe Yesu kautŋân mendo yâkgât kârikŋân kinmâ sinduk baniara bâleŋe watyekmap. Akto sinduk humoyeŋande tângombo sinduk baniara bâleŋe watyekmap.” dâmbiâ nâŋgâep. 23Aregât yeŋgondo togombiâ den ginŋe ginŋe siâ siâ makyeŋgiep, “Sinduk baniara humoyeŋe Niambi arekŋe ikiŋe kâmotlupŋe watyekmap dâine yâk akto ikiŋe kâmotlupŋe bo akbâi. 24Akto luâk kepia konokŋe potalakmâ hanâk hanâk agumbiâ kepia are pum yembop. 25Me kâmot siâ aregât luâkŋe potalakmâ gasa hanâk agaŋgimbiâ âmâ kâmot are bo akbiap. 26Me Niambigât sinduk baniaralupŋande potalakmâ agumbiâ dâine Niambi kârikŋe bo miawagaŋbop. Akto Niambi akto kâmotlupŋe bo akbâi. 27Me luâk siâŋe luâk kârikŋe siâgât emelan âgâm wan me wan kâmbu meaŋberâm akbiap. Hain akmâ gain gain memberâm yoŋâk âgâmbo amboŋe asiŋ yendo tâkŋe keiŋe bâtŋe hikom pando yendo âmâ âlepŋe wan me wan ekmâ pitiwiap.

28Aregât den bunŋe hin makyeŋgire nâŋgâŋet. Luâk siâ bâleŋe mem manmai bâleŋe me Anutugât kot mem bâliaŋmâ sârek konmai aregât dosa Anutuŋe kutigitbiapgât dop tatâp. 29Gârâmâ luâk siâŋe Anutugât Heakŋe amâ bâleŋe dâm makmâ bâliaŋmâ sârek konbiap âmâ luâk aregât dosa Anutuŋe puliaŋbiapgât dop bo yendâp. Anutugât Heakŋe amâ bâleŋe dondâ dâmbo âmâ dosa are ekmâ hainâk yeaŋâk.” dâep. 30Yesuŋe Anutugât Heakŋe aregât kârikŋân kinmâ âi mendo ekmâ yâkŋe nâŋgâm hilip koyi aregât den hain makyeŋgiep.

Yesugât memeŋe emilupŋe.

31Den hain dâm makyeŋgimbo memeŋe emilupŋe togom betgen kinmâ, “Teunenŋe ge.” dâm siâ huŋgunaŋi. 32Huŋgunaŋbiâ gambo luâk âmbâle Yesu ketokmâ emelan tali arekŋe Yesu hin magaŋi, “Memege emilupge betgen kinmâ kulâgât giŋdâi.” dâyi. 33Hain dâmbiâ Yesuŋe hin makyeŋgiep, “Niŋema memene me emilupne aktâi?” 34Hain dâm turuŋaŋmâ tali are yekmâ hin dâep, “Nâŋgât memene akto emilupne garilupne amâ ire. 35Akto Anutugât lau lokomai yeŋe âmâ nâŋgât memene akto emilupne akto garilupne aktâi.” dâm makyeŋgiep.

Copyright information for TIM